« Tilbage til forsiden

Hvad er keratin

Keratin er en familie af fibrøse strukturelle proteiner. Udover at være det strukturelle materiale i det ydre lag af den menneskelige hud, er det også et vigtigt og strukturel komponent i hår og negle. Keratins fordele inkluderer at beskytte og støtte, danne bindevæv, sener, knogle matricer, og muskelfiber.

Keratins kosmetiske anvendelser

Igennem årene er keratin blevet en velanvendt ingrediens i diverse kosmetiske produkter. Grunden til dette er at undersøgelser har påvist at lokal anvendelse af keratin giver betydelige stigninger i hudens elasticitet samtidigt med at proteinet fugter huden godt. På grund af keratins fugtgivende egenskaber er keratin også blevet indarbejdet i diverse shampoo og balsam produkter som bliver markedsført tit med keratin klingende navne som Keratese. Udover dette findes det også som olier og serumer som kan bruges tl at give “nyt liv” til håret.

Større keratin strukturer (længere kæder) kan ikke trænge ind i huden, så de kan derfor ikke anvendes som fugtighedscremer. Men de kan da sagtens bruges til andet og derfor bliver de også flittigt anvendt i alt fra hårtabs skjulende produkter til hår fyldene tilbehør som hår extensions

Keratin fordele

Keratin produkter nævner utalige fordele som en del af os ønsker. Alt afhængigt af hvilket keratin produkt der anvendes, vil fordelene være længere eller kortvarige. Der findes produkter derude der tilbyder alt fra en dag til dag hjælp (keratin shampoo, balsam, olie, creme og serumer) som er med til at holde håret fugtigt og glansfuldt, til 1-6 mdrs. glat og smukt hår (keratin salon og keratin hjemmebehandlinger). Men de generelle fordele ved keratin og grunden til det bliver brugt i så mange produkter er dets egenskaber og fordele som:

  • Styrkende.
  • Fugtgivende.
  • Reparerende.
  • Blødgørende.
  • Modvirkende overfor krusset hår.
  • Reducer tid brugt på at style håret.

Hvad gør keratin ved håret?

Keratin (ofte kaldt BKT, ”Brazilian Keratin Treatment ”) er den eneste behandling der er tilgængelige i dag der effektivt modvirker/eliminerer krusset hår i en længerevarende periode, uden at fjerne hårets naturlig bølger. Keratin er et protein som håret hovedsageligt består af, og en keratin behandling vil pakke et ekstra lag af keratin i håret, ikke blot for at udjævne krus, men også give blødt, silkeagtigt og skinnende hår. Resultaterne varer typisk mellem 1 til 3 måneder. Men jeg har selv oplevet at nogle behandlinger kan være længere, faktisk helt op til 4 måneder – hvorefter jeg begyndte at mærke at mit hår ændrede struktur, og vendte tilbage til sin normale krusset og bølget måde at være på. Men jeg vil hellere have at du bliver positivt overrasket end skuffet med din første behandling, og derfor nævner jeg 1-3 måneders periode da det er det der synes at være det mest normale. Men igen, det afhænger af hvor godt det så bliver plejet efter endt behandling.

Formaldehyd i keratin produkter

Der er mange keratin produkter på markedet, hvoraf en del indeholder ”formaldehyd” – som er det mest kontroversielle ingrediens i keratin produkter. I Danmark er det lovligt at produkter indeholder maks. 0.2% formaldehyd. Formaldehyd er yderst giftigt, og siges at være kræft og allergi fremkaldende.

Læs mere om Formaldehyd under Advarsler.

HUSK: derfor altid at vælge et keratin produkt med under 0,2% formaldehyd eller helst helt uden. Selvom formaldehyd har en god effektiv på holdbarheden af ens keratinbehandling, vil jeg personligt ikke mene det er det værd at risikere at få kræft og få fremkaldt en masse allergiske reaktioner for lige at spare nogle en behandling væk. Altid hellere være på den sikre side og derfor vælge produkter uden eller med et acceptabelt formaldehyd %. Det kunne måske også være en god idé lige at undersøge om man var allergisk overfor det.

Vedligeholde keratin behandlingen

For at vedligeholde din dyre keratin behandling er det vigtigt at du holder dig til anvisningerne som for det meste siger at du skal holde håret tørt i 3-4 dage efter behandlingen. Men hvis du ligsom mig skal tage et bad hver dag, kan du med fordel bruge en badehat. Derudover anbefales det at du bruger natrium-sulfat-fri (saltfri) shampoo for at vedligeholde behandlingen.

Endnu bedre ville være at bruge en keratin shampoo som vedligholder og sørger for at opretholde keratin niveauet i håret. Personligt så bruger jeg keratin complex fra coppola som kan købes fra amazon.co.uk. Den dufter fantastisk og er til en rimelig pris, da den da fås langt billigere på amazon end på danske/svenske sider. Man sparer omkring 60% i forhold til den danske pris. Hvorfor ikke spare penge og få fantastisk hår samtidigt?